Om

Om

Jeg er 36 år og bor på Ærø med min lille familie – Simon og vores to børn Luna & Esben. Og ikke at forglemme vores 2 snehvide katte Bowie & Spotty. 🙂 

Vi er oprindeligt fra det sønderjyske nærmere specifikt, Tønder & Aabenraa, men i 2017 tog vi springet, spredte vingerne og flyttede til skønne Ærø – Selvom at der har været savn (og der stadig er det) og det har været heftigt og voldsomt i forhold til hvad en flytning kan indebære, så har vi ikke fortrudt det et øjeblik.

Nu bor vi på landet på Ærø, og vi nyder hver dag at stå op til den skønne natur der omgiver os; horisonten med havkig, og den skønneste solopgang.   

Personligt er jeg lidt af en sundhedsentusiast, og kan nogle gange drive min familie til vanvid ;). De ved dog godt inderst inde, at det er med de bedste intentioner, så vi finder altid ud af det ♥.  Og jeg elsker at eksperimentere med at lave lækker sund mad, og er så heldig at ha’ en datter der også elsker det, og som derfor ofte har lyst til at “lege” i køkkenet sammen med mig – Det er et privilegie for mig.

Men selvom at jeg er lidt af en sundhedentusiast, og “arbejdsskadet” i min hverdag, så er jeg stadig også en sundhedsrealist, og når jeg arbejder, tager jeg altid udgangspunkt i dine/jeres behov – For det handler om dig/jer, og hvad du har brug for. Jeg er passioneret og empatisk, og du kan altid regne med, at jeg brænder for at hjælpe dig på bedst mulig vis.  

Jeg er uddannet fra UC Syd i Haderslev i Januar 2009, som Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring og fysisk aktivitet – I know det er en crazy lang titel, så for at gøre en lang version kort, er jeg Ernærings- & Træningskonsulent.

Og har lige siden arbejdet med mange forskellige målgrupper både i forhold til kost og træning og alt det ind imellem de to “ting”, sådan på det menneskelig sinds plan. Derfor har jeg 10 års erfaring i hvordan den rette ernæring & sunde livsstil, kan hjælpe mennesker ud af mange forskellige problemstillinger, men mit primære fokus har især været babyernæring og livsstilssygdomme, som stress & overvægt, både hos børn, unge & voksne.

Når du arbejder med mig vil du hurtigt se, at jeg arbejder ud fra et holistisk synspunkt – jeg arbejder i feltet imellem den alternative og videnskabelige verden, da jeg mener, at man ikke kan adskille krop, sind & sjæl – det hele hænger sammen – det hele menneske. 

Connect

  • Kost&Trivsel
  • v. Diana Jordt
  • Vestergade 70
  • 5970 Ærøskøbing, Ærø
  • Mobil: 21448495
  • Mail: diana@kostogtrivsel.dk

Copyright 2014-2018 - Diana Jordt